DHK Flensborgs Johannes Krüger har været en af holdets succeshistorier. Fløjspilleren er skadesfri og

spiller godt men har ikke kunnet forhindre, at DHK efter alt at dømme snart er fortid i 3. Liga.

Jonas Løytved

jol@fla.de

Flensborg. – Jeg har slet ingen smerter mere, siger en glad Johannes Krüger, der i de seneste uger har været i fin form for DHK Flensborg.

I hele efterårssæsonen sad Krüger ude med store smerter i ryggen, som ikke bare sådan lige ville forsvinde. Nu er han tilbage for DHK, og i de seneste kampe har han været en af holdets bedste spillere. Det er godt to måneder siden, at venstrefløjen igen begyndte at træne fuldt med, og siden har han kunne lave alt – vel og mærke uden tilbagefald.

I starten tænkte jeg, at jeg måtte se, hvordan det gik, og der var det helt klart i baghovedet, om jeg ville få smerter igen. Men efter at have spillet uden smerter i noget tid, så tænker jeg slet ikke over det mere, fortæller Johannes Krüger.

Jeg er rigtig glad for, at jeg kan være med igen. Det var hårdt at sidde udenfor i efteråret og ikke kunne gøre noget.

Det gjorde heller ikke ligefrem efteråret lettere, at Krügers holdkammerater tabte kampe på stribe, og selvom han fra sin venstre fløj har bidraget med vigtige mål for DHK, så ligger SdU-klubben stadig i den blytunge ende af 3. Liga-tabellen. De ligger syv point fra overlevelse med kun 10 point tilbage at spille om, og hvis DHK lørdag taber på udebane til SC Magdeburg (kl. 19), og andre resultater går mod dem, så vil nedrykningen allerede lørdag være en realitet.

Når vi kigger realistisk på det, så er overlevelse svært. Vi vil dog gerne slutte sæsonen godt af under alle omstændigheder og udvikle og komme et skridt videre, siger Johannes Krüger, og hans syn på tingenes tilstand deles af DHK-træner Jens Häusler.

Realistisk så er det sidste håb ude. Vi skal forberede os på en Oberliga-plan efter sommer, lyder det fra Häusler.

Og det faktum, at DHKs overlevelseschance nu er begrænset til det teoretiske, kan frigive noget energi. Presset er væk ifølge Krüger og Häusler, og det kan give bedre præstationer og måske også point.

Selvfølgelig tror jeg, at vi kan hente point. Magdeburg bliver en svært kamp mod et hold, der har et højere niveau end os, og hvor vi skal ramme 100 procent, mens de skal have en dårlig dag, men vi har også kampe mod hold, der er på vores niveau, vurderer DHK-træneren, mens Johannes Krüger uddyber.

Vi har ikke mere at tabe. Vi giver 100 procent og forsøger at komme med alt, hvad vi har. Når vi ved, at alt er forbi, hvis vi taber, så bliver det forkrampet, men nu kan vi spille frit, og det kan forhåbentlig tage noget pres fra os, forklarer venstre fløjen.

Johannes Krüger blev topscorer for DHK i sidste weekend mod Oranienburger HC. Foto: Martin Ziemer

RESÜMEE

Der Linksaußen des DHK Flensborg

Johannes Krüger konnte in

der gesamten Hinrunde wegen

Rückenschmerzen nicht spielen.

Jetzt ist er wieder fit aber

trotz viel guter Leistungen von

ihm muss DHK sich auf einen

Abstieg vorbereiten.

»Realistisch wird der Klassenerhalt

schwierig«, so Johannes

Krüger vor dem Spiel in Magdeburg

am Sonnabend.